Forældre fortæller

Man kan bruge musikken som det her frirum, man går ind og samler kræfter, og hvor man går ind og giver sig selv lov til at føle, hvordan man har det, fordi det er sådan, musik virker. Altså musikken har den evne til at træde ind og sige, du må gerne have lov til at tude, det er faktisk helt fint, hvis du gør det.
Mor til indlagt barn
Man skal ranke ryggen, og det ved vi sgu også godt, at vi skal. Fordi vi er her for vores unger, og når musikken så kommer ind, så er det faktisk noget andet, de kommer med. De siger, at nu må du føle og hvile i det, der er din sorg, som du ellers skal skubbe til side som professionel mor og far på et hospital.
Mor til indlagt barn

Det rørte mig dybt at se mit barns reaktion på musikken. Hun blev helt stille, overvældet og paf. Jeg kunne se, det var en stor oplevelse for hende. Tænk, at jeg var hos hende den første gang, hun mærkede musikken. Jeg blev så betaget af situationen, at jeg blev overvældet af den smukke musik og lod bare tårerne trille. Tanken om vores sygdom og hvor urimeligt fastlåst vi var, forsvandt for en tid. Vi forsvandt ind i musikken, ind i en verden, hvor vi alle var glade og raske.

Mor til indlagt barn

Den ene gang skulle vi ud og have taget blodprøve undervejs. Og det var første gang, han blev stukket uden at pive over det. Fordi vi sad lige uden for og kunne høre musikken. Og så sad han bare stille og roligt og lyttede og fik taget sin blodprøve.
Mor til indlagt barn
Det er lidt en måde at lade op på. Det er det, vi forældre prøver. Nogle gange skal man jo simpelthen tage sig grueligt gevaldigt sammen, fordi man ved, at man skal gøre et eller andet for at lade op, ikke. Ellers kan man altså ikke klare dagen, vel? Og det er musikken jo.
Morfar til indlagt barn